Om primær og sekundær socialiseringSocialisering deles typisk op i to kategorier som kaldes primær og sekundær socialisering. For at blive klogere på disse to begreber skal I:
|
|
Om Primær socialisering |
Om sekundær socialisering |
Det er her, at barnet får at vide, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Barnet skal jo lære alt fra bunden.
Man kunne fristes til at sidestille 'opdragelse' med 'socialisering', men det er ikke helt rigtigt. For udover de konstante irettesættelser og ros barnet modtager som opdragelse i hverdagen, så lærer barnet også af de andre familiemedlemmers opførsel. Barnet efteraber (imiterer) de andre i familien. Via denne imitation eller rolleovertagelse, som det også kaldes, leger barnet med de roller og forventninger, som det oplever i familien. Ud af disse formes barnets personlighed. Barnet lærer måske bl.a., at man skal sidde stille, mens man spiser, at man ikke må slå, og at man skal trøste, når andre er kede af det. Når barnet lykkes med sin imitation eller i øvrigt opfører sig 'rigtigt' i forhold til forældrenes forventninger, så vil det blive mødt med opmuntringer og opmærksomhed. Når det ikke er tilfældet, vil barnet sikkert få skældud eller opleve ligegyldighed. Barnets socialisering er altså ikke kun et resultat af forældrenes bevidste opdragelse. Meget af det, som barnet opfatter og lærer, sker helt uden, at de voksne tænker over, at de 'lærer fra sig'. Det sker gennem deres ansigtsudtryk, kropssprog, lyde osv. På disse måder lærer barnet, hvordan man skal se ud, hvordan man skal opføre sig, hvordan man skal tale, hvad man skal mene, hvad der er godt, og hvad som er ondt osv. Hvordan forældre og andre familiemedlemmer opdrager på barnet og opfører sig overfor hinanden, er derfor vigtigt. Ud fra dette forstår barnet sig selv og sin omverden. Barnet identificerer sig med sin far, mor og søskende. For de allermindste børn er der jo oftest ingen andre påvirkninger, end dem de får i familiens skød. Den primære socialisering drejer sig altså mest, om hvordan børn langsomt træder ind i den sociale verden. |
For små og større børn er daginstitutioner som vuggestue, børnehave, skole, fritidsklub de mest betydningsfulde steder, den sekundære socialisering foregår. Her tilbringer børn ofte en meget stor del af deres hverdagsliv. Det er klart, at en stor del af, hvad børn lærer om samfundets forventninger, lærer de dér. Her er der både voksne og andre børn, der skal tages hensyn til.
Fornuften i at dele socialiseringen op i en primær og en sekundær socialisering kritiseres imidlertid i disse år. Spørgsmålet er, om familien spiller den vigtigste rollei børns socialisering? I de fleste familier arbejder både mor og far, og det er normalt, at børn allerede starter i vuggestue eller dagpleje når de er et år gamle, måske tidligere. I løbet af en uge tilbringer mange børn lige så mange vågne timer i institution, som de gør i familien. Flere sociologer mener derfor, at det ikke længere er sådan, at børn først og fremmest socialiseres i familien. De mener ikke, at det giver mening at skelne mellem den primære og den sekundære socialisering. De taler i stedet om, at der sker en dobbeltsocialisering af barnet. Med dette mener man, at familien og daginstitutionerne har lige stor indflydelse på, hvordan barnet udvikler sig. Dobbeltsocialiseringen betyder, at børn tidligere end før skal forholde sig til mange forskellige forventninger om, hvordan de skal opføre sig. Der er forskel på, hvad forældre, pædagoger og de andre børn i daginstitutionen forventer sig af det enkelte barn. Og der er forskel på hvilke regler, der skal indlæres, og hvordan man ser på barnet, og naturligvis hvilke sanktioner der benyttes. Når barnet er hjemme, så er det familiens naturlige midtpunkt. Barnet får måske lov til at lege med maden, at nægte at spise hvad der serveres osv. I børnehaven er barnet kun et barn blandt en masse andre børn. Pædagogerne har måske nogle andre regler for, hvordan barnet skal opføre sig. De har ikke tid til at lave særregler for det enkelte barn. Barnet må altså indordne sig under de fælles regler, som måske oven i købet er anderledes end derhjemme. |
Samfundsfag C - Systime
Spørgsmål
1. Ud fra teksterne og jeres egen erfaring, hvordan vil I så beskrive følgende ting i de to forskellige socialiseringsarenaer (skolen og familien):
3. Hvorfor tror I, at der er sket et skift, der har medført at børn og unge starter tidligere i institutioner?
4. Hvorfor tror I, at de i teksten mener, at børn nu tidligere skal forholde sig til flere synspunkter end tidligere?
5. Kan I komme på nogle fordele og ulemper ved denne udvikling? Er der noget som styrker en god socialisering eller noget som svækker den?
- Rolleforholdene mellem barn og voksen?
- Primære mål med samværet mellem barn og voksen?
- Måder at lære på i de to arenaer?
- Typer af aktiviteter i de to arenaer?
3. Hvorfor tror I, at der er sket et skift, der har medført at børn og unge starter tidligere i institutioner?
4. Hvorfor tror I, at de i teksten mener, at børn nu tidligere skal forholde sig til flere synspunkter end tidligere?
5. Kan I komme på nogle fordele og ulemper ved denne udvikling? Er der noget som styrker en god socialisering eller noget som svækker den?